”Great Ocean Road” er en vej langs den barske og klippede sydvendte kyst. Den starter 70 km. sydvest for Melbourne og ender ca. efter 150 km. Den blev anlagt af hjemvendte soldater i 1920’erne for at holde dem beskæftiget og for at skabe vækst i samfundet langs kysten. Lørdag formiddag startede vi med at se den vestlige og mest spektakulære ende af vejen, som kaldes ”Shipwreck coast”. Navnet kommer af de mange skibes skæbnesvangre møde med netop de store klippeformationer i slutningen af 1800-tallet. På denne strækning finder man også de 12 apostle, der er klippestykker løsrevet fra kysten. Med sol fra en skyfri himmel var det helt perfekt at forevige den flotte natur, og et billede siger jo også mere end ord!
Søndag middag kørte vi af ”Great Ocean Road” for at sejle over den bugt, Philip Bay, som Melbourne ligger i. Og med ét trak mørke skyer ind over os L Midt i håndfodringen af kænguruer i en lille naturpark kom regnen og vi måtte søge ly i vores lille bus. Vores tourguide, Steven, var impulsiv og arrangerede hurtigt et stop ved en chokoladefabrik til stor begejstring hos pigerne. Det havde alle andre turister i området også fundet på! Regnen stilnede af, og vi kunne fortsætte programmet med at se Philip Islands naturreservat, spise pizza i en park inden vi sluttede af med den stort anlagte pingvinparade. Turister valgfarter hertil om aftenen, for ved solnedgang kommer de små pingviner op på stranden, da faren for at blive taget af en stor rovfugl er mindre, når det er mørkt. Da det er så populært at se pingvinerne, bliver folk placeret på tribuner vendt mod stranden, og fotografering er forbudt, da det er et blitz-helvede for de små søde pingviner. Og ja, de var søde, da de kom vraltende i flok – nogle tykke af at have spist af havets køkken hele dagen, andre mere atletiskeJ Og så laver de faktisk en ret sjov lyd! Men vi har altså intet foreviget…
Vi var hjemme i Melbourne lidt før midnat, så var godt trætte. Heldigvis har Søren haft fri i dag, så vi har slappet af. I morgen starter hverdagen igen – jeg venter på det ene og afgørende papir(børneattesten), som giver mig adgang til at undervise, imens Søren må tilbage til studierne. Vi har det stadig rigtig godt.
Til sidst kommer der en video af Anne som kænguru-dressør og en med Anne som turistguide...
Mange tanker til jer alle,
Søren og Anne
Ih, hvor I oplever meget! Lyder så spændende alt sammen, specielt det med chokoladefabrikken;o)
SvarSletHer går det også rigtig godt, er jo i praktik på et børnehjem for udviklingshæmmede børn, er så glad for det. Det er bare utrolig spændende!
Kæmpe kram til jer og pas godt på jer selv o hinanden! KH Linda
Åh hvor har i det altså bare godt. Håber snart du får den der attest Anne det er da ventetid der vil noget.
SvarSlet