Kørekort, fødselsdag og Formel 1

Jeg har længe haft lyst til at tage et motorcykelkørekort, så hvorfor ikke udnytte at jeg er i et land, hvor man kan erhverve sig et for 2500 kr., ca. en fjerdedel af hvad det koster hjemme i DK. Efter en hel del research fandt jeg frem til en køreskole som faktisk lå på en racerbane. Så derfor var det med høje forventninger at jeg tog af sted på det en-dags kursus, som det kræves for at få et ”Learners Permit”. Jeg fandt så ud af, at køreundervisningen og prøverne foregik på noget der minder meget om ”kravlegården” som man er på, når man starter på sit kørekort til bil. Så efter en formiddag, hvor jeg kørte i cirkler og øvede lidt i bremseteknikker, kom køreprøverne. Fire små prøver, stadig i kravlegården, derefter ind til en teoriprøve og wupti, et stk. kørekort i hånden. Nu mangler jeg kun en afsluttende prøve d. 10. juni, inden jeg har det fulde kørekort.

Fredagen før min fødselsdag inviterede vi danskerne og vores flatmates på BBQ (grillfest) i parken vi er naboer til, Flagstaff Garden. Anne brillerede med en brunsviger, som blev udstyret med Haribo slik (købt i Aldi) og små fine lys. Den tog alle med storm, og da jeg skulle til at blæse lysene ud kom der et vindpust og gjorde det for mig, så jeg havde altså ingen kæreste(r)(og der kom ikke spyt på kagen). En rigtig hyggelig aften, der blev afsluttet med en tur i byen.

Forrige weekend havde jeg fået aftalt med en faldskærmsklub, at jeg kunne komme ned og få et par spring hos dem. Jeg blev hentet på togstationen og kørt ud til klubben, hvor jeg fik en meget venlig modtagelse, blev meldt ind i Australian Parachute Federation, lånte en skærm og fik to spring. Dejligt at blive luftet og se Australien lidt fra oven. Og man falder stadig ned mod jorden, selvom det hele er på hovedet heromme (ahr, den var vist lidt tynd).

I denne weekend stod der Formel 1 på programmet. Jeg var af sted med tre kammerater fra Århus. Vi var af sted fredag, lørdag og søndag. Fredag var der træning, lørdag var der træning og sidst på dagen kvalifikation og søndag var det afgørende løb. Det er helt vildt så larmende og vanvittigt hurtig en F1’er er. Det var en intens oplevelse, men jeg må nok sige, at det altså er en del nemmere at overskue løbet hjemme foran tv’et. Det er ret forvirrende med alle de biler der konstant ræser forbi, så man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på stillingen. Alle dagene var der Porche cup, V8 løb med Australske muskelbiler og div. andre løb. Fed weekend:-)

Anne er begyndt at arbejde som vikar i div. børnehaver. Hun er glad for at komme i gang med at arbejde, det har jo været lidt tid under vejs. De sidste par dage har hun tilbagelagt 48 km på Aldi-cyklen, så hun kommer vidt omkring. Bremseklodserne skal vist skiftes i weekenden – kvaliteten følger jo prisen:-)

Vi får besøg i påskeferien af Mette Bech, så dér har vi lejet en camper og så skal vi på roadtrip rundt i staten. Det bliver dejligt med en ferie, men der er stadig tre uger til og en masse skolearbejde, der skal nås inden.

Håber I alle har det godt derhjemme.

Kærlig hilsen Søren (og Anne)

Great Ocean Road og Philip Island

I denne weekend har vi endelig været en tur udenfor Melbourne. RMIT havde arrangeret en to-dages tur, selvfølgelig mod betaling, hvor vi skulle opleve den berømte ”Great Ocean Road”, møde koalaere og håndfodre kænguruer samt se pingvinparaden på Philip Island.

”Great Ocean Road” er en vej langs den barske og klippede sydvendte kyst. Den starter 70 km. sydvest for Melbourne og ender ca. efter 150 km. Den blev anlagt af hjemvendte soldater i 1920’erne for at holde dem beskæftiget og for at skabe vækst i samfundet langs kysten. Lørdag formiddag startede vi med at se den vestlige og mest spektakulære ende af vejen, som kaldes ”Shipwreck coast”. Navnet kommer af de mange skibes skæbnesvangre møde med netop de store klippeformationer i slutningen af 1800-tallet. På denne strækning finder man også de 12 apostle, der er klippestykker løsrevet fra kysten. Med sol fra en skyfri himmel var det helt perfekt at forevige den flotte natur, og et billede siger jo også mere end ord!

Sidst på eftermiddagen lørdag ankom vi til Apollo Bay, hvor vi blev installeret i et hus og gjorde klar til aftenens barbecue. Søren kunne dog lige nå en dukkert i havet indenJ Det var vist ganske forfriskende! Vi havde en hyggelig aften i selskab med 12 amerikaner, 1 tysker, 1 thaier, 3 australiere og 4 danskere. Jeg nød lidt billigt hvidvin (goon), Søren nogle dyre øl og snakken gik. Inden jeg gik i seng, hjalp jeg lige med at tørre bræk op efter en 21-årig amerikaner – man må jo være den voksne og ansvarlige, når man er den ældste i flokken;)

Næste morgen kørte vi allerede kl. 8.15 for at nå søndagens lange program. Vi kørte ad den sidste del af ”Great Ocean Road”, som er tættest på Melbourne og kaldes ”Surf Coast”, da det er her, man finder de bedste surfområder. Imponerende syn når det lykkes dem at fange en god bølge! Vi skal vist ud og prøve det på et tidspunkt – i det mindste så vi kan more os over hvor dårlige vi er;) Derefter gjorde vi et stop for at møde en koala in real life. Den sad og gloede i et træ, imens vi fotograferede på livet løs. Søren og jeg kom dog for alvor tæt på en farverig papegøje, som sad på armen og spiste frø af vores hænder. Og den blev siddende så længe der var mad;)

Søndag middag kørte vi af ”Great Ocean Road” for at sejle over den bugt, Philip Bay, som Melbourne ligger i. Og med ét trak mørke skyer ind over os L Midt i håndfodringen af kænguruer i en lille naturpark kom regnen og vi måtte søge ly i vores lille bus. Vores tourguide, Steven, var impulsiv og arrangerede hurtigt et stop ved en chokoladefabrik til stor begejstring hos pigerne. Det havde alle andre turister i området også fundet på! Regnen stilnede af, og vi kunne fortsætte programmet med at se Philip Islands naturreservat, spise pizza i en park inden vi sluttede af med den stort anlagte pingvinparade. Turister valgfarter hertil om aftenen, for ved solnedgang kommer de små pingviner op på stranden, da faren for at blive taget af en stor rovfugl er mindre, når det er mørkt. Da det er så populært at se pingvinerne, bliver folk placeret på tribuner vendt mod stranden, og fotografering er forbudt, da det er et blitz-helvede for de små søde pingviner. Og ja, de var søde, da de kom vraltende i flok – nogle tykke af at have spist af havets køkken hele dagen, andre mere atletiskeJ Og så laver de faktisk en ret sjov lyd! Men vi har altså intet foreviget…

Vi var hjemme i Melbourne lidt før midnat, så var godt trætte. Heldigvis har Søren haft fri i dag, så vi har slappet af. I morgen starter hverdagen igen – jeg venter på det ene og afgørende papir(børneattesten), som giver mig adgang til at undervise, imens Søren må tilbage til studierne. Vi har det stadig rigtig godt.

Til sidst kommer der en video af Anne som kænguru-dressør og en med Anne som turistguide...

Mange tanker til jer alle,

Søren og Anne

Nye billeder, blog under bearbejdelse....

Vi har det rigtig godt, på trods af, at jeg igen er uden arbejde. Søren har rigtig meget at se til i skolen og får derfor heller ikke skrevet blog. Han har ellers en del at berette om, men det må I have til gode. Indtil må I 'nøjes' med nye billeder;)
I weekenden tager vi på tur med RMIT, hvilket vil sige en gruppe af andre udenlandske studerende. Vi skal til Great Ocean Road og på Philip Island. Der bliver nok en masse at skrive om, så et indlæg er forhåbentlig klar i starten af næste uge.
Håber at alle har det godt. Det forlyder at der bliver over 10 grader søndag. Vi får nok 30;)

Melbourne for madelskere

Hvis der er noget Melbourne er stolt af, er det dens mange restauranter. I byen kan man finde mad fra alverdens køkkener, hvilket afspejler byens multietniske sammensætning som følge af de mange immigranter de sidste 150 år. 5 min. fra RMIT finder man Chinatown, ved siden af ligger det græske kvarter, og nord for centrum huser Lygon Street byens bedste italienske restauranter. I den foregående weekend var der netop her en italiensk madfestival, som bl.a. bestod af et Guinness rekordforsøg på at lave verdens længste pizza på 1,2 km. Forsøget mislykkedes desværre, da det regnede lørdag aften og nat. Rekorden på 1,1 km tilhører derfor stadig Polen ;)

Vi har ikke været så flittige gæster på restauranterne endnu, men har spist en del sushi, da det er vanvittig billigt – en hel maki-rulle koster ca. 13 kr.! Billig og sund take away, som Søren ofte benytter sig af;)

Det bliver måske oftere i den kommende tid, da jeg har fået arbejde som tjener på en restaurant, som er libanesisk med et italiensk islæt. De laver bl.a. de lækreste pizzaer bagt i stenovnJ Jeg er efterhånden ved at have styr på menuen og rutinerne, men skal stadig lære de mange australske vine og min chefs humørsvingninger at kende. Restaurationsbranchen er jo helt ny for mig, især når kunderne snakker klingende australsk, og jeg må bede om bestillingen endnu engang. I dag oplevede jeg også, at det giver lidt drikkepenge, hvis man fortæller at man er fra Danmark, for så kan man jo ikke komme uden om Kronprinsesse Mary J

I går fejrede jeg mit nyerhvervede job ved at bage en blueberry cheesecake, som blev spist med stor nydelse af Søren og to af vores roommates, Rob og Magdalena. Rob bidrog med tyske ølJ

Næste projekt er at bage rugbrød, som vi savner utrolig meget. Det eneste brød, man kan finde i supermarkederne, er toastbrød – noget groft med kerner, men ikke i nærheden af rugbrød. Så må jeg se om jeg kan få lavet noget surdej, når min mor nu ikke kan sende noget fra Danmark…

Rundtur i lejligheden

Så har vi fået lavet en lille video, der viser, hvordan vi bor.

Nyt hjem, nye venner og måske nyt job

14 dage i Melbourne er fløjet af sted, og vi har oplevet så meget og mødt rigtig mange mennesker. For det første er vi flyttet ind på et værelse i en lejlighed i West Melbourne. Det var rart endelig at kunne pakke sin store taske ud, og så tog det kun 10 minJ Vi bor sammen med 4 andre, en koreansk fyr (Paul), en australsk fyr (Rob), en tysk-fransk fyr (Sacha) og en polsk pige (Magdalena), hvoraf de sidste to er et par. Vi snakker rigtig meget engelsk, især med parret, som har boet i London i 5 år. Udover vores eget lille, men hyggelige værelse, er der køkken, som går ud-i-ét med stuen, og et badeværelse, som vi deler med de to fyre! Hertil skal tilføjes, at der ingen lås på døren er... Vi er nu rigtig glade for at bo her. Der er ok rent, vi snakker godt med de andre og det ligger kun 15 minutters gang fra centrum, 20 min. fra RMIT og 5 min. fra Queen Victoria Market, hvor vi kan købe billige grøntsager og frugt. Jeg kommer der nærmest hver eneste dag! Se her, hvorfor: http://www.qvm.com.au/

Søren er startet på ’orientation’, som er et introduktionsforløb for de nyankomne, udenlandske studerende på RMIT. Fredag er sidste dag, og så har han 1½ uges ferie, inden semestret, altså undervisningen, starter den 28. februar. I dag har han valgt fag, eller forsøgt, for det er vist noget mere kompliceret end forventet. I morgen afsluttes forløbet med en stor, fælles fest. Da kærester ikke er inviteret, vil Nina, som også er medrejst kæreste, og jeg tøsehygge med god mad og drinks. Så kan det være, vi bliver samlet op senere…

Min jobsituation er lidt forvirrende, men derfor ikke håbløs, nærmere optimistisk. Fredag i sidste uge gav min runde rundt til Melbournes mange caféer pote. Jeg havde en samtale på en café, fik lov til at lave et par kopper kaffe til de andre ansatte og dumpede bravt. MEN chefen kunne lide mig som person og vidste hvordan det er at være ny i en by og søge arbejde, så hun tilbød mig to dages prøvetid. Så tirsdag og onsdag mødte jeg ind fra kl. 7-13 og fik lov til at vaske op, servere m.v. og gjorde, hvad jeg blev bedt om. Jeg blev sendt hjem i går med lønnen i hånden og ventede på et opkald om min videre skæbne… Jeg venter stadig!

Det er svært at komme ind på jobmarkedet i Melbourne, hvis man som mig er på Working Holiday Visa og så oveni købet ikke har engelsk som sit modersmål. Men jeg giver ikke op. Nu har flere og bedre muligheder faktisk dukket op;) I går var jeg på et vikarbureau, ”Randstad Education”, og de fortalte at der er masser af vikarjobs i midtbyen og jeg kan arbejde i pre-school, som er for de 5-årige. Inden skal jeg dog have en børneattest og en straffeattest samt tage et førstehjælpskursus. Kurset kan jeg tage lørdag, og papirerne vil tage op til 4 uger. OG selvfølgelig er det ikke gratis. Jeg må punge ud med omkring 1000 kr., men det er hurtig tjent ind igen. Håber dog ikke at jeg skal gå ledig i 4 uger mere, så lidt caféarbejde ville være fint. Spændende hvad der kommer til at ske;)

Jeg vil vende tilbage til ”Simpsons” på 50' faldskærm, australsk rødvin og mørk øko-chokolade fra Aldi, som jeg vil nyde i selskab med Søren.

Håber alle har det godt og overlever endnu en snestorm!! Send gerne lidt kulde herned, for vi sveder noget i de 30 grader;)

Kærlig hilsen Anne (og Søren)

Første uge i Melbourne

I dag, fredag, har vi været i Melbourne i otte dage. Den første uge er hovedsageligt gået med at finde ud af en masse praktiske ting. Hvor skal jeg gå i skole, hvor skal vi handle ind, hvordan skal Anne finde arbejde og ikke mindst hvor skal vi bo?

RMIT ligger placeret lige midt i centum af Meloburne, også kaldet CBS (Central Business District), så det er både godt og skidt. Godt fordi det er fedt, at være hvor tingene sker, skidt fordi det er voldsomt dyrt at bo tæt på centrum.

Efter at vi havde brugt én dag på at se på tre faldefærdige huse, indeholdende værelser til studerende, blev vi enige om, at vi nok måtte sætte lidt flere penge til side til husleje, end vi havde regnet med i første omgang. Det var nødvendigt for at få et værelse af rimelig god standard tæt på centrum af Melbourne.

Så dagen efter var vi ude til fremvisning to steder, hvoraf det ene var rigtig godt, så vi sagde, at vi gerne ville have det og efter en spændt eftermiddag fik vi svar, at vi kunne flytte ind mandag d 14.

Det er en lejlighed med tre to-mands værelser, fælles stue og fælles køkken. Så fra på mandag skal vi bo sammen med en kineser, en franskmand, en tysker og en australier. Det bliver spændende! Vi skal betale 300 dollars om ugen for værelset, så det svarer til ca. 7200 kr. om måneden. Så er det lige pludseligt ikke så dyrt at bo i Århus længere!

Med lejligheden på plads er Anne begyndt at søge arbejde. Lige pt. mens jeg sidder på skolen (der er gratis internet) går Anne rundt og deler jobansøgninger ud til caféer. Vi krydser selvfølgelig fingre for, at hun finder noget hurtigt.

I går flyttede vi hostel. Den første dag vi var hernede, gik vi os en tur og jeg besluttede mig undervejs, at ringe til en fra klassen, som jeg vidste var ankommet dagen før. Michael, som jeg ringede til tog telefonen og fortalte, at han boede på Hostel Ritz sammen med fire andre fra skolen. Nå, jamen der var vi gået forbi 20 sek. før, så han kunne bare komme ned på gaden. Sværere er det altså ikke at finde hinanden i en by med 4 millioner indbyggere:-) Så der flyttede vi hen i går, det er nu meget hyggeligt at være sammen gutterne.

I går aftes var vi til pokeraften på den lokale irske pub. Anne tog med som opbakning, men pludselig var hun også med ved det runde bord, og hun kom lige så langt som mig, vi gik ud i runde fem ud af ti.

Ellers er der ikke så meget mere at berette. Vi er sluppet for oversvømmelser, bortset fra sidste fredag, hvor vejret gik amok. Der faldt 84 mm regn på under en halv time. Har aldrig set noget lignende...

Håber at i alle har det godt.

KH Søren (og Anne)