Rejsens første stop: Sydney!

Mandag aften forlod vi vores midlertidig hjem i Melbourne for at begive os ud på vores rejse op ad Australiens berømte østkyst. Kl. 20 kørte vores bus fra Southern Cross Station hvorefter vi havde 12 timers kørsel nordpå til Sydney. Vi kørte bl.a. gennem Australiens hovedstad, Canberra, men vi sov fra ’besøget’ eller hvad der nu kan lade sig gøre i en bus.
Kl. 8 næste morgen stod vi på Central Station i Sydney - nu skulle vi bare finde vores hostel. Vi travede næsten 3 km. Op ad stejle gader og ned igen til Kings Cross, hvor vi indlogerede os på ”funk House” i et 3 mands værelse, dog uden en tredje mand;) Hvilket stadig er gældende efter 2 overnatninger…
Allerede ved middagstid gik vi en tur rundt i byen, dog med retning mod operahuset. Og vi blev bestemt ikke skuffede, da vi fik det første glimt af den arkitektoniske perle med Harbour Bridge og blå himmel i baggrunden - den er utrolig smuk og man bliver lidt stolt som dansker. Efter adskillige fotoshots og et nærmere kik på bygningen gik vi rundt i centrum, inden vi slappede af med en frappucino på Starbucks, som Sørens telefon-gps heldigvis kunne finde frem til. De ligger ikke på hvert gadehjørne som i Melbourne. Sydneys centrum er noget anderledes og større end Melbournes. For at få et overblik over byen var vi i Sydney Tower, hvor det var tydeligt hvordan de mange fjorde former byen og forgrener sig ind i landet. En båd ville være nyttig at have som transportmiddel blev vi enige om.

Onsdag var vi på en 1 times rundtur i Operahuset, hvor vi så de store koncertsale samt fik lidt baggrundsviden om huset og dets tilblivelse. Jeg (Anne) var især vild med det lilla gulvtæppe i en foyer, men det var Pavarotti åbenbart ikke. Bygningen var også imponerende indvendig, men det rå beton er dog lidt dominerende. Koncertsalene er dog smukke, men desværre måtte vi ikke fotografere.
Derefter gik vi over på den anden side af havnen, hvor vi i kvarteret ”The Rocks” nød frokost i solskinnet og besøgte et museum om de første indbyggere i Sydney. Det pudsige er, at englænderne sendte tusindvis af fanger til Australien, hvor de kunne afsone deres straffe ved at arbejde. Denne bydel byggede de som den første. Efter afsoning kunne de selv drive forretning og have fanger som arbejdere. Dette integrationsprojekt resulterede altså i den voksende befolkning og det industrisamfund, som dannede Australien. Det var interessant at se hvor hurtigt byen voksede.
Om eftermiddagen gik vi en tur over Harbour Bridge og nød udsigten ind over byen. På vej ind mod byen kom vi forbi en belgisk ølbar og nød nogle gode øl med Michael og Thomas, to af Sørens studiekammerater, som også befinder sig i byen. Vores ben var godt trætte, da vi var hjemme igen.
I dag, torsdag, har vi været på Powerhouse Museum i byens sydlige centrum. Søren har været ivrig for at besøge dette, som er byens største museum, for der er masser af maskiner og mekanik:-) Det var dog godt han fik lokket mig med, da de havde ABBA-udstilling!! Og netop i denne uge er det inkluderet i entréen at se den. Så efter at have set diverse maskiner, herunder rumskibe, lokomotiver og en væltepeter, var vi i ABBA-universet. Med deres tøj(kostumer), lydstudie og sing-a-long, som jeg var lidt vild med. Så fik jeg skrålet lidt ”Dancing Queen” - Søren vrikkede med hofterne;)
Derefter gik vi en tur ad Oxford St., som er kvarteret, hvor den årlige Mardi Gras-festival holdes i marts måned. For dem, som ikke ved, hvad det er, er det de homoseksuelles parade. Bydelen er også pyntet med regnbuefarvede flag og natklubber. King’s Cross, hvor vi bor, er også farverig, men mere med de røde lamper. Hovedgaden er fyldt med stripklubber, så man skal gå en lige linie, når man er på vej hjem om aftenen.
I morgen, fredag, vil vi en tur til den berømte Bondi Beach. Så vi håber på sol, men det bliver nok ikke badevejr. Det må vente med til om et par uger, når vi befinder os i Queensland, hvor solen altid skinner. På lørdag kører vi deropad - dog 800 km før vi rammer solskinskysten:-)

Håber I nyder en snarlig sommerferie, som vist nok byder på rigtig sommervejr.
Vi glæder os til at se jer igen.

Kh Søren og Anne

De sidste indtryk af Melbourne

Om 3 uger forlader vi Melbourne "for good" og begiver os ud på vores rejse op ad østkysten. I denne weekend har vi derfor været 'turister' og oplevet noget af det Melbourne tilbyder, som vi endnu ikke har nået. Lørdag handlede vi som sædvanligt ind på Queen Victoria Market - Søren optog også en video som opfanger stemningen, menneskemyldret og de råbende sælgere ("$1, $1, $1..."). Bananer er dog vanvittige dyre - min. $8/kilo og så er de brune!
Om aftenen var vi på National Gallery, som fejrede deres 150 års jubilæum med gratis musik. Først et salsaband og derefter en lokal rockmusiker ved navn Dan Sultan - mindede lidt om John Mayer og Kings of Leon, så vi rockede med. Derefter nød vi en Leffe-øl. Europæiske øl er bare bedre, dog dyrere:) Vi glæder os til at komme hjem til danske ølpriser.
Søndag sov vi længe, og om eftermiddagen indløste vi Sørens fødselsdagsgave fra backbacker-Camilla - et gavekort til en pandekage-cafe. Så sammen med en kop kaffe kæmpede vi os gennem en stor, lækker pandekage med nutella, jordbær og banan - vi måtte lige sidde og sunde os bagefter;)
Vi cyklede op til Melbourne Museum, som har en stor anlagt udstilling om Tutankhamon. Den egyptiske farao, hvis gravkammer, udover en utrolig velbevaret mumie, også gemte på en masse gravskatte. Vi måtte betale hele $67 for os begge, så havde store forventninger, som desværre ikke blev indfriet. Hans berømte maske og sakrofag var desværre ikke med i udstillingen, da de er for skrøbelige til at forlade Egypten. Og så var der utrolig mange mennesker. På trods af at vi blev sluset igennem mindre grupper, måtte vi stadig vente tålmodigt på at se genstandene. Imens kunne man så læs

e en masse spændende om den fantastiske periode. Derimod er Melbourne Museum en utrolig imponerende bygning og har mange gode udstillinger - lige fra Melbournes historie til dinosauerskeletter. Som studerende er der gratis entre, så måske skal Søren forbi igen.
I aften, tirsdag, skal vi i biffen med Rob og Paul, to af vores flat mates, og se "Hangover 2", som foregår i Bangkok, hvor vi næsten lige har været. Tirsdag er 'billig dag' med billetter til $11, så det er om at udnytte, for andre dage koster det $18. Så vi glæder os til et 'billigt' grin;)
I weekenden vil jeg gerne på et vintage-marked i det sydlige Melbourne, som kun afholdes én gang om måneden, så det er ved at være sidste chance. Søndag tager jeg måske til Footscray, hvor der er et andet marked. Ja, jeg er tosset med markeder. Så må jeg se om Søren kan overtales til at tage med søndag. Lørdag er det nok mere oplagt at tage afsted med nogle piger;) Måske skal der også besøges et par barer i weekenden. Nina og jeg mangler stadig nogle stykker på vores liste. Nu må vi se hvad der sker...

Håber alle har det godt. Vi glæder os til at se jer igen, især de senest ankomne små.

Knus fra os begge, Anne

Hvad laver man i Melbourne en efterårsdag?

Efteråret har for alvor fået sit tag i Melbourne med regn, blæst og temperaturer under 15 grader! Strandture og bbq's i parken er udskiftet med indendørsaktiviteter. For Søren betyder det at bruge mindst 12 timer om dagen på at studere. Efter påsken har han haft meget travlt med store afsluttende opgaver, oplæg og gruppearbejde og har ikke haft meget tid til at være kulturel. Desværre fortsætter det nok sådan indtil semestret med den sidste eksamen den 20. juni.
Jeg har derimod noget mere fritid. Med varierende arbejdstimer mellem 20-30 timer pr, uger har jeg friheden til at opleve en masse af byen, inden vi snart forlader den. Sidste mandag var Mette, inden hun rejste hjem til DK, og jeg på National Gallery of Victoria (NGV). Det er gratis at komme ind, så det skal man benytte sig af;) De havde en stor samling af europæisk kunst fra 1500-tallet og op, lidt moderne kunst (bl.a. et selvportræt af Andy Warhol) og også lidt dansk design, bl.a. af Arne Jacobsen og Georg Jensen. Derudover er museet en flot arkitektonisk bygning. I midten af juni kommer der en udstilling med titlen "Vienna: Art & Design" med bl.a. værker af Gustav Klimt - den må jeg ikke gå glip af selvom der er entré.
Se mere her: http://www.ngv.vic.gov.au/whats-on/exhibitions/exhibitions/vienna,-art-and-design

Melbourne vil gerne profilere sig på sin cafékultur med den bedste mad, vin og kaffe. Så mindst én gang om ugen drikker jeg en kop kaffe med Nina. Indtil videre har vi fået nogle gode kopper:) Vi er desuden i færd med at besøge nogle af byens barer - Nina har lavet en fin liste over de barer, som er ekstraordinære, hyggelige og et besøg værd. I går aftes var vi på to forskellige - én, hvor en havenisse indgår i interiøret og en anden, Carlton Club, hvor udstoppede dyr fra den afrikanske savanne er en del af den stilfulde bar. Lidt makabert ved nærmere omtanke!

I den sidste uge har jeg nydt, at jeg i mit fitnesscenter har adgang til sauna og dampbad. Der er ikke noget bedre end at afslutte en times træning med lidt wellness, inden man skal ud i 'kulden' igen. Det køligere vejr har virkelig ramt mig. Australiere forstår ikke, hvorfor en 'dansk viking' ikke kan holde til vejret, når det nu fryser i DK hele tiden. Jeg måtte endda købe en varm trøje forleden:) Men det skyldes nok en kombination af, at jeg efterhånden har været vant til temperaturer over 20 grader siden midten af januar, og at vi ikke har nogen radiatorer i lejligheden. Vi holder ud en god måned endnu, inden vi rejser nordpå til varmere luftlag. En rejse, vi er ved at planlægge og glæder os meget til:)

Håber alle har det godt og nyder foråret for alvor;)

Kærlige hilsner fra os begge, Anne

Roadkills, possums og rådne rejer - Camping i Oz-land 22. -27. april 2011

22. april
Fredag den 22. april tidligt om morgenen ankom vores veninde fra Aarhus, Mette, til Melbourne. Vores lejede campervan havde vi afhentet dagen før, så kl. 9.30 kunne vi drage af sted fra Dudley st. med retning mod Yarra Valleys mange vingårde – 1½ times kørsel fra Melbourne. Kl. 11.05 ankom vi til Domaine Chandon og tilsluttede os den allerede igangværende rundvisning. En mandlig guide fortalte hurtigt om hele processen og viste os rundt i fabrikken og i vinkælderen, hvor flere tusinde flasker champagne lå til gæring. Smagsprøver kostede penge, så efter frokost sandwich i campervan kørte vi til Yering Station. Her kunne vi smage alt hvad vi ville… gratis! Rosé, sparkling, hvid, rød og portvin. Chaufføren Søren måtte desværre holde lidt igen. Shiraz’en var god, så heldigt vores medbragte bag-in-box-vin fra Aldi var en Shiraz;)

Ved 14-tiden gik turen op ad snoede veje i bjergere skovomåder mod Walhalla. Ved 17-tiden nåede vi til den tidligere mineby, som er isoleret i en dal omgivet af skov. Vi lagde straks mærke til de karakteristiske huse. I slutningen af 1800-tallet, da guldminedriften og dermed byens aktivitet var på det højeste, boede der ca. 3500 mennesker. Det tal stagnerede i løbet af 1900-tallet, og i dag er der kun 20 faste indbyggere, som er beskæftiget af turisme. Vi fandt et afsides område, Chinese Garden, at parkere for natten. Der var meget mudret, men skulle med tiden blive en campingplads. Efter aftensmaden lavede Søren og Mette et bål af brænde, vi fik foræret af nogle flinke australske pensionister, som også boede på pladsen. De havde solgt deres hus og kørte Australien tyndt i deres campingvogn. Vi nød en irish coffee i bålets skær. Vi var trætte og klar til en god nats søvn i vores lille hyggelige hjem på hjulJ

23. april
Om formiddagen så vi os omkring i Walhalla by. Vi skulle finde ud af om vi kunne køre nord ud af Walhalla – på kortet kun anført som en grusvej. En kvinde i en café sagde nej, hendes mand sagde ja, men vi besluttede os for at køre sydpå ad en asfaltvej i stedet og droppe bjergområdet i nord. Inden kørte vi dog en tur med et minetog – 20 min. til en lille station, Thomson, og tilbage igen. Vi nåede også lige at byens højtbeliggende kirkegård, hvor det ældste gravsted var fra 1869. Vi besluttede os for at køre til Sale ved sydkysten, og derfra til Lake Wellington, hvor vi kunne bo direkte ned til søen. Pladsen hed Marley’s point. Vi fik hjemmelavede burger og endda med bacon og boller lavet over bål. At sidde ved bålet blev dog en røgfyldt affære! På ægte spejdermanér ristede vi skumfiduser over bål og spiste dem med mariekiks-uhmJ Vores naboer til højre fiskede, dem til venstre hørte dårlig popmusik og drak øl. Vi gik tidligt i seng for at stå op til solopgangen kl. 6. Bilen var fyldt med myg, så vi tog godt med tøj på og myggespray. Vi vågnede kort om morgenen og så den flotte røde himmel, men faldt i søvn igen.

24. april

Kl. 10 kørte vi, nu med Anne bag rattet, til Dar de Nagun. Mette havde læst i Lonely Planets om den gamle, skjulte grotte, som Aboriginals troede indeholdt et væsen, der var halvt menneske og halvt sten. Gåturen til grotten gik over store klippesten og kuperet. Derfra gik vi videre ned til Mitchell River, inden turen gik opad igen mod parkerings- og picnicområdet, hvor vi fik en rigtig dansk frokost med rugbrød, æg og makrel. Vi havde fundet en ’rigtig’ campingplads i Bainsdale, hvor vi skulle betale for en plads med strøm, vand og ikke mindst et bad. Søren fiskede en times tid med sin nye Simpsons-fiskestang inden aftensmad. Han havde købt madding på campingpladsen. Det var en pose frosne rejer, som ved optøning stank råddent. Dette var ikke et problem, hvis Søren brugte alle de optøede eller smed resterne ud, men det glemte han som regel…

25. april

Dejligt at starte dagen med et varmt og langt brusebad, en brunch med scrambled eggs og bacon samt at kunne glatte sit hår! Derefter kørte vi mod Lake Entrance. Lige før byen gjorde vi et holdt ved et udsigtspunkt ud over øhavet med udløb til havet. På byens turistinformation fandt vi et kort med gratis campingpladser til den kommende nat. Vi brugte den solbeskinnede dag med en gåtur langs havnepromenaden og krydsede en bro til en sand ø, hvor den ene bred vendte ind mod byen, mens den anden side rummede en bred og lang sandstrand, Ninety Mile Beach. Kun få vovede sig ud i de høje bølger. På den anden side lejede turister diverse både - én var så uheldig at kæntre i sin kajak, hvilket resulterede i en våd pung og to mobiltelefoner, heriblandt en iphone 4. På vej tilbage spiste vi en is på McD, 50 cent isvafler!

Vores campingplads lå langt ude af en skovvej og var kun beboet af et par samt tre venner, som fiskede. Parret havde bredt sig ud over det meste af pladsen samt okkuperet bålstedet, så ingen andre havde adgang til det. Vi gik straks ned til søen, hvor Søren igen kunne fiske. Imens flyttede parret deres campervan, så den holdt på tværs og afskærmede os endnu mere fra pladsen. Noget af et statement! De tre venner kunne fortælle os, at parret havde camperet netop dette sted de sidste to uger og havde planlagt endnu to, så det forklarede deres påfund og ejerfornemmelser over pladsen.

Aftensmaden blev lavet over bål med Mette som chefkok. Bagte kartofler, majskolber og kænguru kød på spyd – det tog kun 2 timer! Og de bagte kartofler var rimelig svedne! Men det smagte fremragende. Til dessert fik vi stegte skumfiduser. Mette havde sit første møde med possums i naturen og blev straks fascineret af de små kryb. Ét af dem forsøgte senere at hugge mad fra vores skraldepose, men ingen succes. De to dygtige spejdere, aka Søren og Mette, kom desværre til skade i kontakten med bålet, hvilket resulterede i brandvabler på hænder og fingre.

26. april

Søren stod tidligt op for at fiske. Vi sov lidt længere, pakkede sengene væk, spiste morgenmad og smurte en nutellamad til Søren, som vi bragte ham og holdt ham med selskab, imens vi nød at læse i den varme sol. (Søren hev tre fisk ind, red. Søren)

Efter frokost kørte vi mod Wilson’s Promontory, et naturreservat 200 km. sydøst for Melbourne . Efter planen ville det tage 4 timer, men trafikpropper et par gange undervejs, bl.a. pga. politiets mærkeligt organiserede påske-spritrazzia, forsinkede os. Ud af A404, som er kystvejen til Melbourne, gik det dog som smurt. En meget øde landevej med mange mærkelige postkasser, adskillige roadkills (vi så 3-4 kænguruer), adskillige skilte med kampagner mod spritkørsel (fx med ordlyden: Drunk Drivers Die) og næsten ingen medtrafikanter. Vi kørte mod en flot solnedgang og fandt en campingplads i Foster, hvor vi måtte punge ud med $39 for en plads uden el! Om aftenen planlagde vi næste dags udflugt til Wilson’s Prom, som var halvt lukket ned pga. en hovedbros kollaps for en måned siden. Denne bro skal passeres for at komme til halvøens eneste campingpladser.

27. april

Vi tog tidligt af sted for at nå at se så meget af halvøen som muligt. Da vi ankom til reservatet, viste det sig dog at være begrænset hvad vi kunne se. Adgangen til den sydlige del var endnu mere begrænset end forventet. Så vi gik to-tre timer til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se stort set hele reservatet – billederne siger vist alt. Efter frokosten gik vi på kænguru – jagt og efter lidt søgen fandt vi en kæmpe flok på en ’flyveplads’. Søren var vist lidt skuffet over, at der ikke var nogen fly!

Fra reservatet kørte vi til Sandy Point – et sommerhusområde med en lang, bred sandstrand afskærmet af klitter. Vi kom til at tænke på de danske strande. Herefter skulle vi finde en plads til at holde på for natten. I en lille by, Fish Creek, med 201 indbyggere (et skilt angav det) gjorde vi holdt for at spørge efter en plads. Vi kunne parkere hvor vi ville. Vi valgte en græsplæne ved en afsides grusvej – meget pænt og civiliseret i dagslys, men tilsyneladende en racerbane for byens fartgale om aftenen, så vi fik hurtigt ’hevet teltpælene op’ og kørt bilen til et andet sted i udkanten af byen og kunne sove trygt den sidste nat, inden vi skulle tilbage til civilisationen i storbyen.

Dane lost in translation?!

To måneder i Melbourne, og det er blevet noget der ligner hverdag. Jeg har næsten fuldtid som vikar i Child Care Centres(vuggestuer/børnehaver) og efterhånden bliver jeg booket dage forinden og kan dermed bedre planlægge min fritid. Det er en omvæltning, men tiltrængt, at være i gang med at arbejde - og spændende at være i blandt australske børn og pædagoger hver dag. Så får jeg for alvor snakket engelsk. Nogle af børnene har dog gennemskuet, at jeg ikke er australier. Forleden blev jeg konfronteret af en lille pige: ”Why do you talk like that?” Jeg måtte bekende at jeg er fra et lille land langt væk, kaldet Danmark. De fleste børn spørger dog ikke, men jeg fornemmer nogle gange de undrende blikke, når jeg må stoppe op midt i højtlæsningen for ikke at knække tungen på et ukendt ord. Det skal dog også siges, at de er vant til at omgås andre nationaliteter og høre mange forskellige accenter i løbet af en dag, for mange ikke-indfødte arbejder i daginstitutioner.   

Vi har efterhånden vænnet os til måden man hilser på hinanden. “G’day mate!” er den klassiske australske hilsen, som oftest følges af “How are you?” (hvordan går det?) Det er en høflig etikette, som bruges af stort set alle. Man finder også hurtig sit eget høflige svar - mit er: ”Fine, thank you. And you?” Overfladisk? Ja, måske, når man får stillet spørgsmålet i hver eneste butik, man kommer ind i. Oprigtigt? Ja, når det ender i en samtale og måske begyndelsen på et bekendtskab. Men som sky dansker skal man vænne sig til det.

For to uger siden tog vi springet ud på den melbourneanske comedy-scene og med stor succes! Hver mandag aften er der free comedy på Spleen Bar i midtbyen, hvor den lille hyggelige bar bliver tætpakket med lattermilde mennesker og både udenlandske og indfødte stand-uppere. Enkelte af de lokale komikere brugte interne referencer og ord, som efterlod os uforstående. Derimod havde vi ingen problemer med de udenlandske. Specielt en canadisk, lesbisk (det gjorde hun et stort nummer ud af) mandolin-spillende kvinde gjorde et stort indtryk. Hun snakkede om den sproglige barriere, hun mødte i Melbourne, og sang en lille vise med titlen ”No worries”, som direkte kan oversættes til ”ingen bekymringer”, men som nærmere bruges som det danske ”selvfølgelig”. Dette svar får man ofte, når man spørger om noget, fx om et glas vand på en restaurant. Komikeren filosoferede over ordenes betydning i bogstaveligste forstand og om hun egentlig skulle bekymre sig, og straks kom bekymringerneJ ”No worries” er allerede blevet en del af mit ordforråd og bruges ofte i løbet af en dag. Et andet ord, som jeg også har taget til mig, er det lille ord ”ta!”, som er en sammentrækning af ”thank you” og bruges i dagligdagstale. Et meget brugt ord blandt pædagoger, og dermed også mig!

Om halvanden uge har vi påskeferie. Det ser vi meget frem til, da vi får besøg af Mette Bech fra ÅrhusJ Vi har lejet en camper, som vi skal køre staten, Victoria, tyndt i. Turen er endnu ikke planlagt i detaljer, men vi har lige købt en bog med kort over statens campingpladser. Så håber vi bare på godt vejr, da efteråret har meldt sin ankomst. Men 17 grader i dag og 15 grader i DK overhaler I os snart! Ha' det godt;)

Kærlig hilsen

Søren og Anne

Kørekort, fødselsdag og Formel 1

Jeg har længe haft lyst til at tage et motorcykelkørekort, så hvorfor ikke udnytte at jeg er i et land, hvor man kan erhverve sig et for 2500 kr., ca. en fjerdedel af hvad det koster hjemme i DK. Efter en hel del research fandt jeg frem til en køreskole som faktisk lå på en racerbane. Så derfor var det med høje forventninger at jeg tog af sted på det en-dags kursus, som det kræves for at få et ”Learners Permit”. Jeg fandt så ud af, at køreundervisningen og prøverne foregik på noget der minder meget om ”kravlegården” som man er på, når man starter på sit kørekort til bil. Så efter en formiddag, hvor jeg kørte i cirkler og øvede lidt i bremseteknikker, kom køreprøverne. Fire små prøver, stadig i kravlegården, derefter ind til en teoriprøve og wupti, et stk. kørekort i hånden. Nu mangler jeg kun en afsluttende prøve d. 10. juni, inden jeg har det fulde kørekort.

Fredagen før min fødselsdag inviterede vi danskerne og vores flatmates på BBQ (grillfest) i parken vi er naboer til, Flagstaff Garden. Anne brillerede med en brunsviger, som blev udstyret med Haribo slik (købt i Aldi) og små fine lys. Den tog alle med storm, og da jeg skulle til at blæse lysene ud kom der et vindpust og gjorde det for mig, så jeg havde altså ingen kæreste(r)(og der kom ikke spyt på kagen). En rigtig hyggelig aften, der blev afsluttet med en tur i byen.

Forrige weekend havde jeg fået aftalt med en faldskærmsklub, at jeg kunne komme ned og få et par spring hos dem. Jeg blev hentet på togstationen og kørt ud til klubben, hvor jeg fik en meget venlig modtagelse, blev meldt ind i Australian Parachute Federation, lånte en skærm og fik to spring. Dejligt at blive luftet og se Australien lidt fra oven. Og man falder stadig ned mod jorden, selvom det hele er på hovedet heromme (ahr, den var vist lidt tynd).

I denne weekend stod der Formel 1 på programmet. Jeg var af sted med tre kammerater fra Århus. Vi var af sted fredag, lørdag og søndag. Fredag var der træning, lørdag var der træning og sidst på dagen kvalifikation og søndag var det afgørende løb. Det er helt vildt så larmende og vanvittigt hurtig en F1’er er. Det var en intens oplevelse, men jeg må nok sige, at det altså er en del nemmere at overskue løbet hjemme foran tv’et. Det er ret forvirrende med alle de biler der konstant ræser forbi, så man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på stillingen. Alle dagene var der Porche cup, V8 løb med Australske muskelbiler og div. andre løb. Fed weekend:-)

Anne er begyndt at arbejde som vikar i div. børnehaver. Hun er glad for at komme i gang med at arbejde, det har jo været lidt tid under vejs. De sidste par dage har hun tilbagelagt 48 km på Aldi-cyklen, så hun kommer vidt omkring. Bremseklodserne skal vist skiftes i weekenden – kvaliteten følger jo prisen:-)

Vi får besøg i påskeferien af Mette Bech, så dér har vi lejet en camper og så skal vi på roadtrip rundt i staten. Det bliver dejligt med en ferie, men der er stadig tre uger til og en masse skolearbejde, der skal nås inden.

Håber I alle har det godt derhjemme.

Kærlig hilsen Søren (og Anne)

Great Ocean Road og Philip Island

I denne weekend har vi endelig været en tur udenfor Melbourne. RMIT havde arrangeret en to-dages tur, selvfølgelig mod betaling, hvor vi skulle opleve den berømte ”Great Ocean Road”, møde koalaere og håndfodre kænguruer samt se pingvinparaden på Philip Island.

”Great Ocean Road” er en vej langs den barske og klippede sydvendte kyst. Den starter 70 km. sydvest for Melbourne og ender ca. efter 150 km. Den blev anlagt af hjemvendte soldater i 1920’erne for at holde dem beskæftiget og for at skabe vækst i samfundet langs kysten. Lørdag formiddag startede vi med at se den vestlige og mest spektakulære ende af vejen, som kaldes ”Shipwreck coast”. Navnet kommer af de mange skibes skæbnesvangre møde med netop de store klippeformationer i slutningen af 1800-tallet. På denne strækning finder man også de 12 apostle, der er klippestykker løsrevet fra kysten. Med sol fra en skyfri himmel var det helt perfekt at forevige den flotte natur, og et billede siger jo også mere end ord!

Sidst på eftermiddagen lørdag ankom vi til Apollo Bay, hvor vi blev installeret i et hus og gjorde klar til aftenens barbecue. Søren kunne dog lige nå en dukkert i havet indenJ Det var vist ganske forfriskende! Vi havde en hyggelig aften i selskab med 12 amerikaner, 1 tysker, 1 thaier, 3 australiere og 4 danskere. Jeg nød lidt billigt hvidvin (goon), Søren nogle dyre øl og snakken gik. Inden jeg gik i seng, hjalp jeg lige med at tørre bræk op efter en 21-årig amerikaner – man må jo være den voksne og ansvarlige, når man er den ældste i flokken;)

Næste morgen kørte vi allerede kl. 8.15 for at nå søndagens lange program. Vi kørte ad den sidste del af ”Great Ocean Road”, som er tættest på Melbourne og kaldes ”Surf Coast”, da det er her, man finder de bedste surfområder. Imponerende syn når det lykkes dem at fange en god bølge! Vi skal vist ud og prøve det på et tidspunkt – i det mindste så vi kan more os over hvor dårlige vi er;) Derefter gjorde vi et stop for at møde en koala in real life. Den sad og gloede i et træ, imens vi fotograferede på livet løs. Søren og jeg kom dog for alvor tæt på en farverig papegøje, som sad på armen og spiste frø af vores hænder. Og den blev siddende så længe der var mad;)

Søndag middag kørte vi af ”Great Ocean Road” for at sejle over den bugt, Philip Bay, som Melbourne ligger i. Og med ét trak mørke skyer ind over os L Midt i håndfodringen af kænguruer i en lille naturpark kom regnen og vi måtte søge ly i vores lille bus. Vores tourguide, Steven, var impulsiv og arrangerede hurtigt et stop ved en chokoladefabrik til stor begejstring hos pigerne. Det havde alle andre turister i området også fundet på! Regnen stilnede af, og vi kunne fortsætte programmet med at se Philip Islands naturreservat, spise pizza i en park inden vi sluttede af med den stort anlagte pingvinparade. Turister valgfarter hertil om aftenen, for ved solnedgang kommer de små pingviner op på stranden, da faren for at blive taget af en stor rovfugl er mindre, når det er mørkt. Da det er så populært at se pingvinerne, bliver folk placeret på tribuner vendt mod stranden, og fotografering er forbudt, da det er et blitz-helvede for de små søde pingviner. Og ja, de var søde, da de kom vraltende i flok – nogle tykke af at have spist af havets køkken hele dagen, andre mere atletiskeJ Og så laver de faktisk en ret sjov lyd! Men vi har altså intet foreviget…

Vi var hjemme i Melbourne lidt før midnat, så var godt trætte. Heldigvis har Søren haft fri i dag, så vi har slappet af. I morgen starter hverdagen igen – jeg venter på det ene og afgørende papir(børneattesten), som giver mig adgang til at undervise, imens Søren må tilbage til studierne. Vi har det stadig rigtig godt.

Til sidst kommer der en video af Anne som kænguru-dressør og en med Anne som turistguide...

Mange tanker til jer alle,

Søren og Anne