To måneder i Melbourne, og det er blevet noget der ligner hverdag. Jeg har næsten fuldtid som vikar i Child Care Centres(vuggestuer/børnehaver) og efterhånden bliver jeg booket dage forinden og kan dermed bedre planlægge min fritid. Det er en omvæltning, men tiltrængt, at være i gang med at arbejde - og spændende at være i blandt australske børn og pædagoger hver dag. Så får jeg for alvor snakket engelsk. Nogle af børnene har dog gennemskuet, at jeg ikke er australier. Forleden blev jeg konfronteret af en lille pige: ”Why do you talk like that?” Jeg måtte bekende at jeg er fra et lille land langt væk, kaldet Danmark. De fleste børn spørger dog ikke, men jeg fornemmer nogle gange de undrende blikke, når jeg må stoppe op midt i højtlæsningen for ikke at knække tungen på et ukendt ord. Det skal dog også siges, at de er vant til at omgås andre nationaliteter og høre mange forskellige accenter i løbet af en dag, for mange ikke-indfødte arbejder i daginstitutioner.
Vi har efterhånden vænnet os til måden man hilser på hinanden. “G’day mate!” er den klassiske australske hilsen, som oftest følges af “How are you?” (hvordan går det?) Det er en høflig etikette, som bruges af stort set alle. Man finder også hurtig sit eget høflige svar - mit er: ”Fine, thank you. And you?” Overfladisk? Ja, måske, når man får stillet spørgsmålet i hver eneste butik, man kommer ind i. Oprigtigt? Ja, når det ender i en samtale og måske begyndelsen på et bekendtskab. Men som sky dansker skal man vænne sig til det.
For to uger siden tog vi springet ud på den melbourneanske comedy-scene og med stor succes! Hver mandag aften er der free comedy på Spleen Bar i midtbyen, hvor den lille hyggelige bar bliver tætpakket med lattermilde mennesker og både udenlandske og indfødte stand-uppere. Enkelte af de lokale komikere brugte interne referencer og ord, som efterlod os uforstående. Derimod havde vi ingen problemer med de udenlandske. Specielt en canadisk, lesbisk (det gjorde hun et stort nummer ud af) mandolin-spillende kvinde gjorde et stort indtryk. Hun snakkede om den sproglige barriere, hun mødte i Melbourne, og sang en lille vise med titlen ”No worries”, som direkte kan oversættes til ”ingen bekymringer”, men som nærmere bruges som det danske ”selvfølgelig”. Dette svar får man ofte, når man spørger om noget, fx om et glas vand på en restaurant. Komikeren filosoferede over ordenes betydning i bogstaveligste forstand og om hun egentlig skulle bekymre sig, og straks kom bekymringerneJ ”No worries” er allerede blevet en del af mit ordforråd og bruges ofte i løbet af en dag. Et andet ord, som jeg også har taget til mig, er det lille ord ”ta!”, som er en sammentrækning af ”thank you” og bruges i dagligdagstale. Et meget brugt ord blandt pædagoger, og dermed også mig!
Om halvanden uge har vi påskeferie. Det ser vi meget frem til, da vi får besøg af Mette Bech fra ÅrhusJ Vi har lejet en camper, som vi skal køre staten, Victoria, tyndt i. Turen er endnu ikke planlagt i detaljer, men vi har lige købt en bog med kort over statens campingpladser. Så håber vi bare på godt vejr, da efteråret har meldt sin ankomst. Men 17 grader i dag og 15 grader i DK overhaler I os snart! Ha' det godt;)
Kærlig hilsen
Søren og Anne
