Great Ocean Road og Philip Island

I denne weekend har vi endelig været en tur udenfor Melbourne. RMIT havde arrangeret en to-dages tur, selvfølgelig mod betaling, hvor vi skulle opleve den berømte ”Great Ocean Road”, møde koalaere og håndfodre kænguruer samt se pingvinparaden på Philip Island.

”Great Ocean Road” er en vej langs den barske og klippede sydvendte kyst. Den starter 70 km. sydvest for Melbourne og ender ca. efter 150 km. Den blev anlagt af hjemvendte soldater i 1920’erne for at holde dem beskæftiget og for at skabe vækst i samfundet langs kysten. Lørdag formiddag startede vi med at se den vestlige og mest spektakulære ende af vejen, som kaldes ”Shipwreck coast”. Navnet kommer af de mange skibes skæbnesvangre møde med netop de store klippeformationer i slutningen af 1800-tallet. På denne strækning finder man også de 12 apostle, der er klippestykker løsrevet fra kysten. Med sol fra en skyfri himmel var det helt perfekt at forevige den flotte natur, og et billede siger jo også mere end ord!

Sidst på eftermiddagen lørdag ankom vi til Apollo Bay, hvor vi blev installeret i et hus og gjorde klar til aftenens barbecue. Søren kunne dog lige nå en dukkert i havet indenJ Det var vist ganske forfriskende! Vi havde en hyggelig aften i selskab med 12 amerikaner, 1 tysker, 1 thaier, 3 australiere og 4 danskere. Jeg nød lidt billigt hvidvin (goon), Søren nogle dyre øl og snakken gik. Inden jeg gik i seng, hjalp jeg lige med at tørre bræk op efter en 21-årig amerikaner – man må jo være den voksne og ansvarlige, når man er den ældste i flokken;)

Næste morgen kørte vi allerede kl. 8.15 for at nå søndagens lange program. Vi kørte ad den sidste del af ”Great Ocean Road”, som er tættest på Melbourne og kaldes ”Surf Coast”, da det er her, man finder de bedste surfområder. Imponerende syn når det lykkes dem at fange en god bølge! Vi skal vist ud og prøve det på et tidspunkt – i det mindste så vi kan more os over hvor dårlige vi er;) Derefter gjorde vi et stop for at møde en koala in real life. Den sad og gloede i et træ, imens vi fotograferede på livet løs. Søren og jeg kom dog for alvor tæt på en farverig papegøje, som sad på armen og spiste frø af vores hænder. Og den blev siddende så længe der var mad;)

Søndag middag kørte vi af ”Great Ocean Road” for at sejle over den bugt, Philip Bay, som Melbourne ligger i. Og med ét trak mørke skyer ind over os L Midt i håndfodringen af kænguruer i en lille naturpark kom regnen og vi måtte søge ly i vores lille bus. Vores tourguide, Steven, var impulsiv og arrangerede hurtigt et stop ved en chokoladefabrik til stor begejstring hos pigerne. Det havde alle andre turister i området også fundet på! Regnen stilnede af, og vi kunne fortsætte programmet med at se Philip Islands naturreservat, spise pizza i en park inden vi sluttede af med den stort anlagte pingvinparade. Turister valgfarter hertil om aftenen, for ved solnedgang kommer de små pingviner op på stranden, da faren for at blive taget af en stor rovfugl er mindre, når det er mørkt. Da det er så populært at se pingvinerne, bliver folk placeret på tribuner vendt mod stranden, og fotografering er forbudt, da det er et blitz-helvede for de små søde pingviner. Og ja, de var søde, da de kom vraltende i flok – nogle tykke af at have spist af havets køkken hele dagen, andre mere atletiskeJ Og så laver de faktisk en ret sjov lyd! Men vi har altså intet foreviget…

Vi var hjemme i Melbourne lidt før midnat, så var godt trætte. Heldigvis har Søren haft fri i dag, så vi har slappet af. I morgen starter hverdagen igen – jeg venter på det ene og afgørende papir(børneattesten), som giver mig adgang til at undervise, imens Søren må tilbage til studierne. Vi har det stadig rigtig godt.

Til sidst kommer der en video af Anne som kænguru-dressør og en med Anne som turistguide...

Mange tanker til jer alle,

Søren og Anne