Jeg har derimod noget mere fritid. Med varierende arbejdstimer mellem 20-30 timer pr, uger har jeg friheden til at opleve en masse af byen, inden vi snart forlader den. Sidste mandag var Mette, inden hun rejste hjem til DK, og jeg på National Gallery of Victoria (NGV). Det er gratis at komme ind, så det skal man benytte sig af;) De havde en stor samling af europæisk kunst fra 1500-tallet og op, lidt moderne kunst (bl.a. et selvportræt af Andy Warhol) og også lidt dansk design, bl.a. af Arne Jacobsen og Georg Jensen. Derudover er museet en flot arkitektonisk bygning. I midten af juni kommer der en udstilling med titlen "Vienna: Art & Design" med bl.a. værker af Gustav Klimt - den må jeg ikke gå glip af selvom der er entré.
Se mere her: http://www.ngv.vic.gov.au/whats-on/exhibitions/exhibitions/vienna,-art-and-design
I den sidste uge har jeg nydt, at jeg i mit fitnesscenter har adgang til sauna og dampbad. Der er ikke noget bedre end at afslutte en times træning med lidt wellness, inden man skal ud i 'kulden' igen. Det køligere vejr har virkelig ramt mig. Australiere forstår ikke, hvorfor en 'dansk viking' ikke kan holde til vejret, når det nu fryser i DK hele tiden. Jeg måtte endda købe en varm trøje forleden:) Men det skyldes nok en kombination af, at jeg efterhånden har været vant til temperaturer over 20 grader siden midten af januar, og at vi ikke har nogen radiatorer i lejligheden. Vi holder ud en god måned endnu, inden vi rejser nordpå til varmere luftlag. En rejse, vi er ved at planlægge og glæder os meget til:)
Håber alle har det godt og nyder foråret for alvor;)
Kærlige hilsner fra os begge, Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar