Fredag den 22. april tidligt om morgenen ankom vores veninde fra Aarhus, Mette, til Melbourne. Vores lejede campervan havde vi afhentet dagen før, så kl. 9.30 kunne vi drage af sted fra Dudley st. med retning mod Yarra Valleys mange vingårde – 1½ times kørsel fra Melbourne. Kl. 11.05 ankom vi til Domaine Chandon og tilsluttede os den allerede igangværende rundvisning. En mandlig guide fortalte hurtigt om hele processen og viste os rundt i fabrikken og i vinkælderen, hvor flere tusinde flasker champagne lå til gæring. Smagsprøver kostede penge, så efter frokost sandwich i campervan kørte vi til Yering Station. Her kunne vi smage alt hvad vi ville… gratis! Rosé, sparkling, hvid, rød og portvin. Chaufføren Søren måtte desværre holde lidt igen. Shiraz’en var god, så heldigt vores medbragte bag-in-box-vin fra Aldi var en Shiraz;)
Ved 14-tiden gik turen op ad snoede veje i bjergere skovomåder mod Walhalla. Ved 17-tiden nåede vi til den tidligere mineby, som er isoleret i en dal omgivet af skov. Vi lagde straks mærke til de karakteristiske huse. I slutningen af 1800-tallet, da guldminedriften og dermed byens aktivitet var på det højeste, boede der ca. 3500 mennesker. Det tal stagnerede i løbet af 1900-tallet, og i dag er der kun 20 faste indbyggere, som er beskæftiget af turisme. Vi fandt et afsides område, Chinese Garden, at parkere for natten. Der var meget mudret, men skulle med tiden blive en campingplads. Efter aftensmaden lavede Søren og Mette et bål af brænde, vi fik foræret af nogle flinke australske pensionister, som også boede på pladsen. De havde solgt deres hus og kørte Australien tyndt i deres campingvogn. Vi nød en irish coffee i bålets skær. Vi var trætte og klar til en god nats søvn i vores lille hyggelige hjem på hjulJ
23. april
Om formiddagen så vi os omkring i Walhalla by. Vi skulle finde ud af om vi kunne køre nord ud af Walhalla – på kortet kun anført som en grusvej. En kvinde i en café sagde nej, hendes mand sagde ja, men vi besluttede os for at køre sydpå ad en asfaltvej i stedet og droppe bjergområdet i nord. Inden kørte vi dog en tur med et minetog – 20 min. til en lille station, Thomson, og tilbage igen. Vi nåede også lige at byens højtbeliggende kirkegård, hvor det ældste gravsted var fra 1869. Vi besluttede os for at køre til Sale ved sydkysten, og derfra til Lake Wellington, hvor vi kunne bo direkte ned til søen. Pladsen hed Marley’s point. Vi fik hjemmelavede burger og endda med bacon og boller lavet over bål. At sidde ved bålet blev dog en røgfyldt affære! På ægte spejdermanér ristede vi skumfiduser over bål og spiste dem med mariekiks-uhmJ Vores naboer til højre fiskede, dem til venstre hørte dårlig popmusik og drak øl. Vi gik tidligt i seng for at stå op til solopgangen kl. 6. Bilen var fyldt med myg, så vi tog godt med tøj på og myggespray. Vi vågnede kort om morgenen og så den flotte røde himmel, men faldt i søvn igen.
Kl. 10 kørte vi, nu med Anne bag rattet, til Dar de Nagun. Mette havde læst i Lonely Planets om den gamle, skjulte grotte, som Aboriginals troede indeholdt et væsen, der var halvt menneske og halvt sten. Gåturen til grotten gik over store klippesten og kuperet. Derfra gik vi videre ned til Mitchell River, inden turen gik opad igen mod parkerings- og picnicområdet, hvor vi fik en rigtig dansk frokost med rugbrød, æg og makrel. Vi havde fundet en ’rigtig’ campingplads i Bainsdale, hvor vi skulle betale for en plads med strøm, vand og ikke mindst et bad. Søren fiskede en times tid med sin nye Simpsons-fiskestang inden aftensmad. Han havde købt madding på campingpladsen. Det var en pose frosne rejer, som ved optøning stank råddent. Dette var ikke et problem, hvis Søren brugte alle de optøede eller smed resterne ud, men det glemte han som regel…
Hej Anne og Søren
SvarSletSuper flot stykke arbejde med denne blog. Det ligner mere og mere en levevej, at informere vi andre om den store verden :o)
Søren, længes du ikke efter de faste rammer under "pavillionen" hos Lyngfeldt?? hehe
Forsat god rejse
Hilsen Allan
Hej Allan
SvarSletTak tak, det er såmænd ikke den store raketvidenskab. Det kan enhver Landbrugsmaskinmekaniker finde ud af!
Hvis du har lyst til at betale for at se bloggen, skal du bare sig til, så finder vi også ud af det!:-)
Lyngfeldt beskyttende pavillion? Jo, jeg tænker af og til på jer, når endnu et akademisk værk skal analyseres. Universitetsverdenen i Melbourne er ikke lige mig, ville hellere skrue i nogle maskiner!:-)
Håber at det går godt derhjemme. Jeg kigger forbi, når jeg kommer hjem igen.
/Søren
Tak for dejlig læsning:)
SvarSletGlæder mig til i kommer hjem!
Knus mette