Melbourne for madelskere

Hvis der er noget Melbourne er stolt af, er det dens mange restauranter. I byen kan man finde mad fra alverdens køkkener, hvilket afspejler byens multietniske sammensætning som følge af de mange immigranter de sidste 150 år. 5 min. fra RMIT finder man Chinatown, ved siden af ligger det græske kvarter, og nord for centrum huser Lygon Street byens bedste italienske restauranter. I den foregående weekend var der netop her en italiensk madfestival, som bl.a. bestod af et Guinness rekordforsøg på at lave verdens længste pizza på 1,2 km. Forsøget mislykkedes desværre, da det regnede lørdag aften og nat. Rekorden på 1,1 km tilhører derfor stadig Polen ;)

Vi har ikke været så flittige gæster på restauranterne endnu, men har spist en del sushi, da det er vanvittig billigt – en hel maki-rulle koster ca. 13 kr.! Billig og sund take away, som Søren ofte benytter sig af;)

Det bliver måske oftere i den kommende tid, da jeg har fået arbejde som tjener på en restaurant, som er libanesisk med et italiensk islæt. De laver bl.a. de lækreste pizzaer bagt i stenovnJ Jeg er efterhånden ved at have styr på menuen og rutinerne, men skal stadig lære de mange australske vine og min chefs humørsvingninger at kende. Restaurationsbranchen er jo helt ny for mig, især når kunderne snakker klingende australsk, og jeg må bede om bestillingen endnu engang. I dag oplevede jeg også, at det giver lidt drikkepenge, hvis man fortæller at man er fra Danmark, for så kan man jo ikke komme uden om Kronprinsesse Mary J

I går fejrede jeg mit nyerhvervede job ved at bage en blueberry cheesecake, som blev spist med stor nydelse af Søren og to af vores roommates, Rob og Magdalena. Rob bidrog med tyske ølJ

Næste projekt er at bage rugbrød, som vi savner utrolig meget. Det eneste brød, man kan finde i supermarkederne, er toastbrød – noget groft med kerner, men ikke i nærheden af rugbrød. Så må jeg se om jeg kan få lavet noget surdej, når min mor nu ikke kan sende noget fra Danmark…