De sidste fem dage i Thailand blev tilbragt på øen Phi Phi Don samt i Phuket by – to usammenlignende steder! En dansk kvinde i Bangkok havde fortalt os uger forinden, at Phi Phi Don er et sted for unge, feststemte mennesker, altså sådan nogen som os!? Da vi ankom til øen, var der meget stille i de snævre gader. Få sad og spiste morgenmad, imens de lokale transporterede nye forsyninger rundt med ladvogne. Der er nemlig ingen veje på øen og dermed heller ingen biler eller scootereJ Vi fandt et ledigt værelse på et guesthouse – som lovet dyrt og ikke høj standard.
Vi besluttede os for allerede om eftermiddagen at tage på en sejltur ud til den legendariske ”Maya Beach - The Beach”, da vejret var godt. Vi gik ombord 3 timer senere. Mit kendis-stalker-gen måtte straks i brug, for på båden befandt sig et kendt, dansk ansigt. FÅ sekunder og jeg genkendte ham. TV-Avisen’s nydanske vært, Erkan et eller andet. Nå, men første stop på turen var en strand med aber. Dyr er den store attraktion i Thailand. Men vi skulle ikke tæt på de frække, til tider bidende, aber. Så vi kiggede på, at andre turister fodrede dem. Derefter skulle vi have sejlet til en grotte og en anden strand, men tiltagende vind gjorde det for farligt. Så vi sejlede til ”Maya beach” og sikke et smukt syn. En kridhvid sandstrand med det klareste, blå vand omringet af de barske, mangroveklipper. Øde er den desværre ikke, for det er den store turistattraktion, og langhalebåde sejler frem og tilbage, men uden kunne det måske være paradis. Søren og jeg snorklede og fik en forsmag på farverige fisk. Ingen Nemo, men den møder vi nok i Great Barrier Reef i juli. Søren kunne filme med sit smarte faldskærmskamera – endnu engang har han udstyret;)
Sejlturen blev afsluttet med en buffet på en restaurant tilbage på hovedøen – det mest smagløse thaimad. De forsøgte at ’krydre den’ med et ildshow! Meget populært på øen. Vi brugte resten af aftenen på at finde en bar, som ville vise håndboldfinalen aftenen efter. Men måtte gå uforrettede i seng.
Søndag morgen kunne Søren glædeligt meddele, at kampen var listet på en sport bars tv-program, dog først kl. 12 om aftenen. Efter en dag på stranden (Søren i en hængekøje) og en bestigning af øens udsigtspunkt, gik vi forventningsfulde rundt i byen og ventede på det store slag ml. Danmark og Frankrig. Vi var overbeviste om, at den startede kl. 23 (det havde Svend, Sørens far, selv sagt), så der blev tjekket i baren, og det var rigtig nok. Nogle andre danskere dukkede op. Kampen blev kommenteret af en irer, hvilket var meget underholdende. Han snakkede uafbrudt, var vildt begejstret og var på randen af nervesammenbrud hele 2. halvleg samt i tillægstiden. Bent Nygaard, gå hjem!
Kl. 1 måtte vi gå nederlagets lange og tunge gang hjem og forsøge at sove trods adrenalinen pumpende i kroppen. Næste morgen forlod vi øen.
Phuket by havde ikke meget at byde på. Det var nok også mest et standby-sted for vores videre rejse. Vi fik brugt vores sidste baht på McD-mad, schnitzel mit pommes (sund pause fra ris og kylling), en Lady Gaga-cd, en flot og billig kjole (Anne) og et sidste lækkert thai-måltid i vores hostels resturant, ”SeaU”. ”SeaU, Phuket” bliver det nok ikke, men Thailand har meget mere at byde på.
Men nu venter endelig oplevelser ”down under”…
Kram Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar