Khorp khun kha, Koh Lanta!

En uges ophold på den sydthailanske ø, Koh Lanta, er nu ved vejs ende. I morgen tidlig sejler vi til Phi Phi-øerne, som er verdenskendt for Maya-stranden, som er med i filmen ”The Beach”. Altså den med Leonardo DiCaprio;) Apropos Leo så har vi brugt en del af den sidste dag på Lanta på en motorcykel/scooter søgende efter hans sommerhus… desværre forgæves! Men vi så da øens losseplads, en del gummitræer og en par elefanter, så lidt fik vi ud af det. I billedgalleriet kan I se kortet, hvorpå ”Leonardo DiCaprio’s House” er anført. Det er altså ikke bare noget, jeg har fundet på!

Vi har nydt livet på denne fantastiske ø. Solen, stranden, thaimaden, gæstfriheden, massage, snorkling og kolde, billige øl fra vores resorts restaurant/bar ”The Majestic Bar”. Her spillede de god musik, mest reggae og andet chill-out, mens tre Bob Marley-lignende bartendere serverede med et smil og et ”kap”, som vi stadig ikke rigtig ved hvad betyder. Her i baren mødte vi også to danske tvillingepiger – endda fra Fjerritslev, hvis søskende Søren kender. Så gik snakken:) Dejligt at snakke med andre danskere og dele rejseoplevelser.

I aften fik vi vores hidtil bedste thai-måltid i et lille gadekøkken i øens hovedby, Saladan. 140 baht incl. drikkevarer;) Vi blev betjent af én af de bedst engelsk-talende thaier, vi har mødt indtil nu. Det viste sig også, at hun havde en master i engelsk og havde rejst i Europa. Hun gav os sin mailadresse, så vi kan udveksle madopskrifter.
Senere på aften faldt Søren over et bar med navnet ”Mary Ann’s”, som skulle fotograferes – hvorfor mon?! Barejeren lagde mærke til fotograferingen, men også til Søren engelske landsholdstrøje, da han selv var irer. Søren måtte skuffende meddele, at han var dansker. Vi fik alligevel en snak over en øl inden sengetid. Vi ærgrer os over ikke at kunne se håndbold-semifinalen, men hepper på drengene og må se resultatet på nettet i morgen.

Nu skal rygsækken pakkes endnu engang, så vi kan begive os videre på nye eventyr… vi ved dog ikke hvor vi skal sove på Phi Phi, da mange steder allerede er optaget pga. højsæsonen og det kinesiske nytår lige om hjørnet. Men vi har da altid vores soveposer:)

Kh Søren og Anne

Hvem kan man stole på?

Det spørgsmål har vi ofte stillet hinanden. Bedst som vi har haft en god oplevelse med en thaier, hvor vi umiddelbart har tænkt: ”Han var da flink”, finder vi ofte ud af, at personen har fået noget økonomisk ud af sin hjælpsomhed.
Der er penge i turister og det må vi bare leve med.
Fx var der en tilfældig person på gaden i Bangkok som stoppede op for at hjælpe os på rette vej. Han viste os, hvor vi skulle tage hen og fandt os også en billig tuk-tuk (knallert-taxi) og alle var glade. Det viste sig så, at vi lige skulle stoppe ved en skrædder, hvor vi da lige kunne få lavet et jakkesæt. Vi har senere fundet ud af, at tuk-tuk chaufførerne får benzin for at holde ind ved denne skrædder.
Der var også vores forrige hotelvært, Joey, der var den flinkeste mand som vi snakkede rigtig godt med. Da vi skulle videre spurgte vi ham, om han kendte til et godt sted at bo på Koh Lanta. Han viste os flere steder og vi valgte det, hvor vi bor nu. Han ringede op og snakkede med hotellet. Da han lagde på, fortalte han at de kun havde ét værelse tilbage, og man kunne få det til 1000 bath (200 kr) pr. nat, men kun hvis vi bookede tre nætter. Det lød jo okay, og han havde forsikret os om, at han ingen provision fik for at leje os ind på hotellet, så vi bookede 3 nætter. Da vi i dag ville forlænge opholdet, fik vi det svar, at det intet problem var og hver nat kostede 800 bath. Hmm…
At alle små ekstra ydelser, som vi i DK tager for givet, koster penge her i Thailand, har vi også fundet ud af. Vi spiste i aften på en restaurant/gadekøkken, hvor de reklamerede med retter til mellem 50 og 80 bath (10-16 kr.). Billigt? Jo, helt sikkert. Men risene, som vi gik ud fra fulgte med, kostede ekstra. Det er selvfølgelig ikke mange penge det handler om, men man skal hele tiden være opmærksom og spørge, hvad tingene koster.
Da vi tog med toget sydpå, kom der også en venlig dame hen og sagde: ”You, two beer, yes?” Vi tænkte, at det var da en fin service på 2. klasse, så vi svarede da ja til to gratis øl. Da vi skulle til at sove, hvem kom så forbi? Det gjorde damen da og ville have betaling for de to øl. Ja, det var vist lidt blåøjet at tro, at de var gratis.
Gad vide, om det koster ekstra at være på internettet her på cafeen? Nej, der står ”Free internet”, så det må vist være gratis…

Massage i paradis

Efter at have luret længe på vores resorts massage-bambushytte beliggende ved stranden blev det i dag endelig tid til at få en time. KUN 300 Bath! (ca. 60 kr.) En lille thai-kvinde begyndte med at kravle rundt på mig, hvor hun brugte knæ til at massere ryggen. En mærkelig, men effektiv metode, hvor hun fandt alle ømme muskler – der var mange!  Derefter blev det mere ”normalt” – altså med hænderneJ Mine altid spændte lægmuskler fik også ’tæv’ (bl.a. med hendes albuer), inden hun gik til fødderne. Da timen var overstået (desværre hurtigere end ventet), kunne jeg næsten flyve derfra, så jeg ”fløj” ned i en strandstol og nød solnedgangen sammen med Søren;) Nu er jeg klar til at ”backpacke” en uges tid mere.

Håber alle har det godt og ikke har ømme muskler;)

Kh Anne

Fra Bangkok til Krabi

Tirsdag aften tog vi med nattog fra Bangkok til Surat Thani for derefter at køre med bus videre til havnebyen Krabi, hvor vi er nu.

Togturen var en pudsig oplevelse med mange mennesker på lidt plads og utrolig mange sælgere, som kom forbi hvert minut med en spand øl, en kurv brød, en bakke med... hmm, jeg ved egenlig ikke hvad det skulle forestille og de blev ved og ved og ved. Først da sengene blev slået op, faldt der ro på. Toget skulle ankomme til vores station 6.27, men der var ingen form for information i vognene og kiggede vi ud af vinduet på en station, var det fuldstændigt umuligt, at finde et skilt, der fortalte, hvor vi var. Så vi var lidt spændte på om vi kunne komme af det rigtige sted. Det viste sig så om morgenen, at toget var blevet 1,5 time forsinket i løbet af natten, så vi var først fremme kl. otte. Efter en snak med andre backpackere, som heller ikke vidste hvornår de skulle af, fandt vi ud af at vi skulle holde øje med en bestemt mand, som ville gå rundt og råbe navnet på næste station. Vi kom af toget det rigtige sted og tog videre med bus i tre timer indtil vi nåede Krabi.

Vi har været en tur på stranden i dag, men den er ikke meget værd, så i morgen tager vi en båd til en nærliggende strand, som skulle være noget bedre.

KH Anne og Søren

OBS! Billeder

Forresten kan I se alle de billeder, vi har lagt ind, ved at klikke på ét af billederne i diasshowet. Derved kommer I ind i hele fotoalbummet;)

Umphang trekkingtur 13.-17. januar

Torsdag aften begav vi os, sammen med 10 andre danskere, af sted mod Umphang, et naturreservat i det nordvestlige Thailand. Efter 6 timers bustur befandt vi os i Mae Sot, hvor vi kl. 4 om natten blev modtaget af den evigt smilende Mr. Lar. Han kørte i et folkevognsrugbrød fra 1970’erne. Efter at have overnattet i hans spartansk indrettet hjem, kørte vi til grænsen ml. Burma og Thailand. En flod adskiller de to lande. Her var der et marked. Heldigt nok, for Søren havde glemt sine underbukser i Bangkok! Efter middag stod en hård tur foran os. Vi skulle ud på en 4 timer lang køretur i en pickup-truck, hvis lad var indrettet med sæder og tag til passagererne. Vi fik udleveret køresygepiller, hvilket var velbegrundet, da turen gennem bjergene bestod af 1219 sving. Det var en hård tur, men ingen bræk undervejs! Pausen halvvejs var ellers normalt benyttet til at spule ladet rent.

Ved ankomst til The Trekker Hill i Umphang blev vi mødt af vores guide Mr. Um. Vores værelse havde som det eneste kakerlakker -  en levende og en død – ellers et fint sted med en smuk udsigt over regnskoven. Pandelampen kom også i brug og Anne har måttet sande, at den er uundværlig!!

Lørdag startede turen for alvor. Da vandstanden i floden var forholdsvis høj, måtte vi sejle i gummibåde i stedet for bambustømmerflåder. Det var også meget godt, for det var en tur på 5 timer ned ad floden, Mae Klong. En fredsfyldt og smuk tur igennem den thailanske jungle – det eneste farlige dyr, vi så, var en sovende slange i et træ. Undervejs gjorde vi stop ved en varm kilde, hvor Søren fik det absolut varmeste (35 gr.) bad på turen. Da turen på vandet sluttede, fortsatte den til fods ind i junglen på en stejl og smal sti. Efter 4 timers vandring ankom vi til en teltplads, hvor vi skulle spise og sove. Aftenen tilbragte vi med kortspil indtil alt lyset gav tre blink og derefter slukkedes brat. Resten af spillet måtte afvikles i pandelampens skær.

Søndag stod vi op for at gå hen til Sydøstasiens højeste vandfald, Tee Loi Su. Et meget imponerende syn og dejligt forfriskende at bade i! Danske piger i bikini tiltrækker asiatiske mænd med kameraer! Derefter gik turen til fods 3 timer igennem junglen til Karen-landsbyen, Ko-Tha. En afsides landsby med 400 indbyggere, som talte deres eget sprog. Alle huse var bygget op på pæle og de fleste i bambus. Der var et tv i byen, og det kørte på bilbatterier. Natten blev tilbragt på gulvet i gæstehus og var bidende kold, da der var hverken døre eller vinduer i huset.  Få fik sovet, da dyrene larmede, og de lokale gik rundt og vækkede hanerne kl. 4 om natten.

Mandag morgen ankom 4 elefanter, og pigerne kunne hoppe ombord i den lille kurv på ryggen af elefanterne. Imens måtte drengene vandre bagved i de store elefantspor. En noget vuggende oplevelse, hvor vi skulle holde godt fast for ikke at falde 4 meter ned. Efterhånden slappede vi af og kunne nyde udsigten og det fascinerende dyr. Dette var den sidste del af turen, hvorefter turen tilbage til Bangkok var den samme som på vej ud.

Vi har nydt at være væk fra Bangkoks larmende trafik og grå luft og helt bestemt en anbefalelsesværdig tur ud i det ’rigtige’ Thailand.

I aften tager vi nattoget til Krabi i Sydthailand, hvor der venter badeferie og afslapning på de smukke øer.  Og forhåbentlig farveskift fra bleg til mokka;)

Ha’ det godt og tak for alle de søde hilsner!

Kh Søren og Anne

Trekking i Umphang forude

I går var vi på sightseeing i Bangkok. Det var spændende, men også en stor udfordring, da det er svært at komme rundt som gående. Dette skyldes dels den tætte trafik og dels de smalle og fyldte fortorve, hvor der er en uendelig mængde boder, der forsøger at sælge alt mellem himmel og jord, dog er det meste friturestegt. At krydse en vej er også en stor udfordring, som nemt kan kræve fem til ti minutter og et par nye underbukser.
I dag skal vi tjekke ud fra vores hostel og derefter en tur til Chinatown. I aften tager vi en natbus til Mao Sot, hvorfra en fem dages trekkingtur starter. Vi skal rafte på bambusflåder ned ad en flod, sove i en lokal landsby, ride på elefantryg og gå en masse, så det bliver spændende.
Så herfra den sidste hilsen i en uges tid. Håber I alle har det godt derhjemme.

KH Anne og Søren

Bangkok = Bilkaos

Efter 29 timers rejse med tog, fly og taxa samt 6 timers tidsforskel er vi ankommet til New Road Guest House i Bangkok. Det  var en lang tur, men alt gik efter planen og heldigvis fik vi bagagen. Dog ville en mand gerne have haft Sørens rygsæk, da hans egen tilsyneladende var væk!

Første indtryk af Bangkok er som ventet hektisk trafik, heraf masser af bilos, og trykkende varme (hvilket vi nu ikke klager over). Den altid nysgerrige Søren var imponeret over at vores taxa kørte på gas!! og at elektriciteten virker på trods af de til tider primitive elindstallationer i gaderne!
Vi har nu spist vores første thailanske måltid og vil tidligt i seng, da vi har en ambition om at stå tidligt op i morgen og se Thai-chi i Lomphini-parken. Desuden vil vi på sejle ind til templet samt besøge Chinatown.
Vi skal finde ud af hvilken trekkingtur vi vil på - satser på at komme afsted torsdag aften.

Vi skrives ved.

De bedste hilsner fra

Søren og Anne


  

Nedtællingen er i gang...

Så er der kun 8 dage til, at vi letter fra Hamburg, og vi glæder os SÅ meget!
Flyttekasserne hober sig op i lejligheden, huskelisterne mangler mange flueben, og Søren mangler lige en eksamen! Men selvfølgelig når vi det...

P.S. I må gerne fodre vores fisk herinde, for vi får så travlt i denne uge, at vi nok glemmer det;)