Det spørgsmål har vi ofte stillet hinanden. Bedst som vi har haft en god oplevelse med en thaier, hvor vi umiddelbart har tænkt: ”Han var da flink”, finder vi ofte ud af, at personen har fået noget økonomisk ud af sin hjælpsomhed.
Der er penge i turister og det må vi bare leve med.
Fx var der en tilfældig person på gaden i Bangkok som stoppede op for at hjælpe os på rette vej. Han viste os, hvor vi skulle tage hen og fandt os også en billig tuk-tuk (knallert-taxi) og alle var glade. Det viste sig så, at vi lige skulle stoppe ved en skrædder, hvor vi da lige kunne få lavet et jakkesæt. Vi har senere fundet ud af, at tuk-tuk chaufførerne får benzin for at holde ind ved denne skrædder.
Der var også vores forrige hotelvært, Joey, der var den flinkeste mand som vi snakkede rigtig godt med. Da vi skulle videre spurgte vi ham, om han kendte til et godt sted at bo på Koh Lanta. Han viste os flere steder og vi valgte det, hvor vi bor nu. Han ringede op og snakkede med hotellet. Da han lagde på, fortalte han at de kun havde ét værelse tilbage, og man kunne få det til 1000 bath (200 kr) pr. nat, men kun hvis vi bookede tre nætter. Det lød jo okay, og han havde forsikret os om, at han ingen provision fik for at leje os ind på hotellet, så vi bookede 3 nætter. Da vi i dag ville forlænge opholdet, fik vi det svar, at det intet problem var og hver nat kostede 800 bath. Hmm…
At alle små ekstra ydelser, som vi i DK tager for givet, koster penge her i Thailand, har vi også fundet ud af. Vi spiste i aften på en restaurant/gadekøkken, hvor de reklamerede med retter til mellem 50 og 80 bath (10-16 kr.). Billigt? Jo, helt sikkert. Men risene, som vi gik ud fra fulgte med, kostede ekstra. Det er selvfølgelig ikke mange penge det handler om, men man skal hele tiden være opmærksom og spørge, hvad tingene koster.
Da vi tog med toget sydpå, kom der også en venlig dame hen og sagde: ”You, two beer, yes?” Vi tænkte, at det var da en fin service på 2. klasse, så vi svarede da ja til to gratis øl. Da vi skulle til at sove, hvem kom så forbi? Det gjorde damen da og ville have betaling for de to øl. Ja, det var vist lidt blåøjet at tro, at de var gratis.
Gad vide, om det koster ekstra at være på internettet her på cafeen? Nej, der står ”Free internet”, så det må vist være gratis…
Der er penge i turister og det må vi bare leve med.
Fx var der en tilfældig person på gaden i Bangkok som stoppede op for at hjælpe os på rette vej. Han viste os, hvor vi skulle tage hen og fandt os også en billig tuk-tuk (knallert-taxi) og alle var glade. Det viste sig så, at vi lige skulle stoppe ved en skrædder, hvor vi da lige kunne få lavet et jakkesæt. Vi har senere fundet ud af, at tuk-tuk chaufførerne får benzin for at holde ind ved denne skrædder.
Der var også vores forrige hotelvært, Joey, der var den flinkeste mand som vi snakkede rigtig godt med. Da vi skulle videre spurgte vi ham, om han kendte til et godt sted at bo på Koh Lanta. Han viste os flere steder og vi valgte det, hvor vi bor nu. Han ringede op og snakkede med hotellet. Da han lagde på, fortalte han at de kun havde ét værelse tilbage, og man kunne få det til 1000 bath (200 kr) pr. nat, men kun hvis vi bookede tre nætter. Det lød jo okay, og han havde forsikret os om, at han ingen provision fik for at leje os ind på hotellet, så vi bookede 3 nætter. Da vi i dag ville forlænge opholdet, fik vi det svar, at det intet problem var og hver nat kostede 800 bath. Hmm…
At alle små ekstra ydelser, som vi i DK tager for givet, koster penge her i Thailand, har vi også fundet ud af. Vi spiste i aften på en restaurant/gadekøkken, hvor de reklamerede med retter til mellem 50 og 80 bath (10-16 kr.). Billigt? Jo, helt sikkert. Men risene, som vi gik ud fra fulgte med, kostede ekstra. Det er selvfølgelig ikke mange penge det handler om, men man skal hele tiden være opmærksom og spørge, hvad tingene koster.
Da vi tog med toget sydpå, kom der også en venlig dame hen og sagde: ”You, two beer, yes?” Vi tænkte, at det var da en fin service på 2. klasse, så vi svarede da ja til to gratis øl. Da vi skulle til at sove, hvem kom så forbi? Det gjorde damen da og ville have betaling for de to øl. Ja, det var vist lidt blåøjet at tro, at de var gratis.
Gad vide, om det koster ekstra at være på internettet her på cafeen? Nej, der står ”Free internet”, så det må vist være gratis…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar