onsdag den 19. januar 2011

Fra Bangkok til Krabi


Tirsdag aften tog vi med nattog fra Bangkok til Surat Thani for derefter at køre med bus videre til havnebyen Krabi, hvor vi er nu.

Togturen var en pudsig oplevelse med mange mennesker på lidt plads og utrolig mange sælgere, som kom forbi hvert minut med en spand øl, en kurv brød, en bakke med... hmm, jeg ved egenlig ikke hvad det skulle forestille og de blev ved og ved og ved. Først da sengene blev slået op, faldt der ro på. Toget skulle ankomme til vores station 6.27, men der var ingen form for information i vognene og kiggede vi ud af vinduet på en station, var det fuldstændigt umuligt, at finde et skilt, der fortalte, hvor vi var. Så vi var lidt spændte på om vi kunne komme af det rigtige sted. Det viste sig så om morgenen, at toget var blevet 1,5 time forsinket i løbet af natten, så vi var først fremme kl. otte. Efter en snak med andre backpackere, som heller ikke vidste hvornår de skulle af, fandt vi ud af at vi skulle holde øje med en bestemt mand, som ville gå rundt og råbe navnet på næste station. Vi kom af toget det rigtige sted og tog videre med bus i tre timer indtil vi nåede Krabi.

Vi har været en tur på stranden i dag, men den er ikke meget værd, så i morgen tager vi en båd til en nærliggende strand, som skulle være noget bedre.


KH Anne og Søren

2 kommentarer:

  1. Åh det lyder som om i nyder backpacker livet. Nej Krabi er ikke just en badeby. Har i været oppe på det høje tempel? Husk at tage til Phi Phi. Vi tog også til en lille ø hvor vi sov en i lille træhytte i junglen. Hey ser lige i samme sekund et billede af hvor i står oppe på templet....Der er langt op, ikke?
    Der sku også være en ø med den smukkeste strand ever, stod der i bogen...
    Pas på jer selv

    SvarSlet
  2. Hej Dorte.

    Tak for rejsetips.

    Vi var ikke i nogen templer i Krabi - fik set en del i Bangkok. Vi overvejer en dagstur til Phi Phi på vej til Phuket, hvor vi skal flyve fra tilbage til Bangkok.
    Træhytte i junglen var det måske Koh Jum? Det skulle være primitivt. Vi overvejer det.

    Tillykke med en del af sygeplejerske-titlen:)

    Kh Søren og Anne

    SvarSlet