Vejen til Cairns

I forgårs nåede vi faktisk vores endelige destination, da vi kørte ind i byen, Cairns, da det er herfra vi skal flyve hjem om en god uges tid. Men vi fortsatte igennem byen nordpå, for vi mangler stadig at se regnskoven, krokodiller og et par kystbyer. Beretninger herom følger. Først vil jeg fortælle om vores tur fra Airlie Beach til Cairns. Vi gjorde stop i byerne Townsville og Mission Beach og nåede endda ud på endnu en ø, Magnetic Island.
Townsville er Nordqueenslands største by og gør sig mest bemærket ved at have et bjerg midt i byen - næsten så rødt som Ayers Rock, når det oplyses om aftenen. Det besteg vi på et par timer og var lidt stolte, da man også bare kan køre derop. Flot udsigt ud over byen og havet og Magnetic Island, som man sejler til fra Townsville. Øen blev i sin tid opdaget af den engelske opdagelsesrejsende James Cook, hvis kompas opførte sig mærkeligt. Heraf navnet ”Magnetic”. Ellers har byen en lang promenade ved navn ”The strand” (ja, ligesom en strand) og så nogle museer. Om aftenen trængte vi til at komme lidt ud, så vi fandt en biograf. Desværre viste de ikke ”Pirates of the Caribean 4”, så vi så en tøsefilm (”Bridesmaid”), og Søren var ikke svær at overbevise;) Vi slentrede ind i salen 5 min. over tid, men filmen var allerede i gang! Ingen reklamer! Filmen var hylende morsom, så det var en succes.
Morgenen efter tog vi en tidlig færge til Magnetic Island for at få en hel dag derovre. Desværre var det ikke vejr til at snorkle, men så gik vi en tur op til et 2. verdenskrig fort. På stien skulle der være koalaer i de omkringliggende eukalyptustræer, men vi fik først øje på et par stykker på vej ned fra fortet. En sovende og en lysvågen. De ser nu ret nuttede ud, men de skulle være ret menneskesky og lidt aggressive, hvis man kommer for tæt på, så vi holdt os på afstand. Derefter tog vi en bus til Horseshoe Bay, hvor vi dasede på stranden og slikkede sol. Sidst på eftermiddagen tog vi bussen tilbage til færgelejet og ville egentlig finde et sted at spise, men der var umiddelbart ikke noget spændende, så vi hoppede på færgen tilbage til Townsville og vores campervan. Så lavede vi os noget pasta og spejlæg i bilen og sov på en parkeringsplads. Glamourøst!
Tidlig næste morgen forlod vi Townsville for at køre til Mission Beach. Da vi nærmede os byen, Tully, blev det tydeligt, at dette område var blevet ramt af cyklonen, Yasi, i februar. Den krydsede Nordøstaustralien netop den nat, vi fløj ind i landet, og havde meget ødelæggende konsekvenser. Vi så mange væltede og nøgne træer, huse uden tage og endda nogle sammenstyrtede. I Mission Beach ville vi finde en campingplads, men det var sværere end som så. De dyre pladser havde ikke flere med el, men der var en lille plads 5 km. Derfra, om end lidt primitiv ifølge turistguiden. Da vi kom derud, fik vi dog et helt andet indtryk. For det første hed pladsen ”Bali Hai - Skydive Resort” - Søren var ellevild - og for det andet blev vi modtaget af en glad mand med gråd, langt skæg og stråhat. Han kunne tilbyde en plads med el for $25 og havde endda vaskemaskine, pæne toiletter/bad og et poolbord. Og så var han ikke bleg for en snak. Søren fik hans beretning om cyklonen og konsekvenserne for hans liv. Vi ved dog ikke, om hans hus var ødelagt, siden han boede i et telt på pladsen. Pladsen og de tilhørende faciliteter havde tilhørt en faldskærmsklub, heraf navnet, men de havde forladt stedet efter cyklonen, og nu lejede han det. Han brugte alt sin tid på at vedligeholde bede m.m. og om aftenen arbejdede han på en lerfigur. Han var en interessant mand.
Herfra kørte vi nordpå og krydsede Cairns og 3600 km. På kilometertælleren tirsdag middag, inden vi nåede et fantastisk smuk kyststrækning med azurblåt hav på den ene side og tæt regnskov på den anden. Her venter nogle af de eventyr os…